Forside Søgning Liste
Ind til listen:

Lysets natur, - som man så det omkring år 1700

Omkring år 1700 havde man en omfattende viden om lysets fysik, men man havde ingen sammenfattende teori om lys. Vi starter her med en liste over de vigtigste ting, som man vidste om lyset. For hvert punkt kan du oppe i listen få detaljeret besked om emnet.

A: Når en lysstråle rammer et plant spejl, tilbagekastes den, så den indfaldende stråle og den tilbagekastede stråle danner samme vinkel med spejlet. De to stråler ligger i en plan vinkelret på spejlet. Denne regel efterviste Ptolemaios ved forsøg omkring år 150.

B: Vi betragter en plan, der skiller to forskellige gennemsigtige legemer fra hinanden, f.eks. luft og glas. Når en lysstråle rammer planen i et punkt P afbøjes den. Den linje, der står vinkelret på planen i punktet P kaldes indfaldsloddet og dens vinkler med lysstrålen kaldes indfaldsvinklen i og brydningsvinklen b. Tallet n = sin i/sin b kaldes brydningsforholdet. I 1621 fandt Snell eksperimentelt ud af, at brydningsforholdet n samme værdi, uanset hviken indfaldsvinkel man har valgt.

C: Fermat fandt i 1657 en anden version af brydningsloven. Den siger, at når en lysstråle går fra et punkt S til et punkt T gennem forskellige gennemsigtige stoffer, så går strålen ad den hurtigste vej fra S til T. Det kaldes Fermats Princip. Forfatterne kender ikke Fermats argument, men beviset kan ikke være eksperimentelt, da man på den tid ikke kunne måle lysets hastighed i forskellige medier.

D: I 1665 udkom Francesco Grimaldis bog om lyslære. Den beskriver et eksperiment, der viser at lys kan afbøjes ved passage af en kant på en skyggegiver. Så selv i et homogent medium bevæger en lysstråle bevæger sig ikke altid retlinet. I et andet eksperiment viser Grimaldi, at det kan ske, at to lysstråler, der rammer samme punkt på en skærm, udslukker hinanden. Dette tyder på, at tidens mest almindelige opfattelse af lyset som en strøm af partikler, ikke er rigtig. Grimaldi har ikke en klar konklusion, men i beskrivelsen af dette vigtige eksperiment, sammenligner han lys med de vandbølger, der dannes nå man kaster en sten i vandet.

E: Rømer målte i 1676 lysets hastighed ved iagttagelse af Jupiters inderste måne.

F: Rømer udledte i 1677 matematisk Snells brydningslov af Fermats princip.

G: Huygens beskrev i 1678 en metode til bestemmelse af lysets bevægelse gennem forskellige medier: det kaldes "Huygens´ princip". Det følger af Huygens´ princip, at brydningsforholdet er lig med forholdet mellem lyshastighederne i de to medier. Huygens´ princip beskæftiger sig ikke med lysets farver.

H: I 1678 beskrev Huygens sin opfattelse af lysets natur.

I: I 1704 udgav Newton værket "Optics". Han tænker sig en lysstråle er en bevægelse af små partikler af forskellig størrelse. Størrelsen bestemmer farven. De violette stråler indeholder de mindste partikler og de røde stråler de største. Newtons redegørelse for lysets brydning var utilfredsstillende, formodentlig også for Newton selv. Men der lå et pres på Newton. Englænderne syntes at han også skulle redegøre for hvad lyset var, og det førte til Newtons utilfredsstillende forklaring på f. eks brydningsloven.








Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.