Forside Søgning Liste

Mere om kalenderreformen i år 1700





Under Frederich den Tredje udgav staten hvert år en almanak (dvs. kalender) med årets måneder og dage. Den indeholdt også Månens faser, markedsdage og andre nyttige oplysninger. Det oplystes f.eks. at kong Frederich var 27 år, at der var gået 183 år siden reformationen, og at Verdens skabelse fandt sted for 5667 år siden. Den sidste oplysning stammer nok fra nærlæsning af Bibelen. Det særlige ved år 1700 fremgår af kalenderens opslag for månederne januar, februar og marts, som vi viser til venstre

Som man ser har januar og marts 31 dage, sådan som det plejer at være, men februar er helt anderledes. Den har kun 18 dage, og efter søndag den 18. februar bliver det mandag den 1. marts. Hvad er meningen?

Problemet med at lave en fornuftig kalender er et år (dvs. den gennemsnitlige tid fra en korteste dag til den næste korteste dag) ikke er et helt antal dage. Et år er nemlig 365,242199 døgn.

Den kalender, der her i Dammark blev anvendt før år 1700, var fastlagt af den romerske kejser Julius Cæsar. Den kaldes derfor den julianske kalender. Den bygger på en gennemsnitlig årslængde på 365,25 døgn. Det opnås ved at bruge et år på 365 dage med den tilføjelse, at der er en ekstra dag hvert fjerde år, det man kalder skudår. Men det giver jo en lille fejl på 0,007801 døgn hvert år. På 200 år giver det en fejl på 1,56 døgn. I år 1700 var fejlen blevet på 13 dage, og den voksede stadig. Derfor var det nødvendigt at man sprang nogle datoer over, og hvis situationen ikke skulle gentage sig var det nødvendigt med lidt færre skudår.

Reglen er nu, at det er skudår hvert fjerde år, idet dog de år, der er delelig med 100, kun er skudår hvis de også er delelig med 400. Resultatet er, at der på 400 år ikke er 100 skudår, men kun 97. 400 år er derfor 400×365 + 97 = 146097 døgn, og et år bliver derfor 365,2425 døgn. Fejlen er nu 0,00031 døgn pr. år, dvs. et døgn på 3000 år. Så nu kan vores kalender holde i rigtig mange år. Den hedder den gregorianske kalender, efter den pave Gregor, der startede den nye kalender i de katolske lande. De protestantiske lande kom først senere. Internationalt set er den gregorianske kalender totalt dominerende.





Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.