Forside Søgning Liste

Eksempler på billeder fra Den Store Franske Encyklopædi indenfor fysik, astronomi og teknik

Den Store Franske Encyklopædi er et kæmpværk. Det består af 28 tykke bind i folio format, dvs ca 40 cm høje. De første 18 bind indeholder kun tekst, de sidste 10 bind består af billedplancher. Her nøjes vi med at give nogle eksempler på billeder inden for vores emnekreds.

Herover illustreres fænomener fra lyslæren. Øverst er der 5 eksempler på lysets brydning. Der er fejl i strålegangen i spredelinsen i midten. Derunder er der 4 mere indholdsrige eksempler: Til venstre Newtons forsøg med farvespredning i prismer. Derefter brydningen i en regndråbe; det ligner et af de forsøg på beregning af regnbuens vinkelstørrelse som findes beskrevet andetsteds på denne hjemmeside. Længere til højre er der totalrefleksion (se 1612 Kepler) i et prisme og længst til højre vises det, at en lysstråle der går gennem en glasplade ikke skifter retning. I næste linje følger et lysbilledapparat; fra lyskilden kommer der røg op af skorstenen. Derunder er der tegnet en gotisk kirke med spir. Lysstrålerne er uforståelige. Og nederst er der så billeder af et camera obscura, som også er beskrevet andetsteds her på hjemmesiden.
Denne planche forestiller forskellige former af tænderne på et tandhjul. Problemstillingen er beskrevet her på hjemmesiden under 1678 Rømer. Det man opnår ved at bruge de tandformer, som er vist her, er følgende: Lad os betragte to tandhjul i indgreb, og lad os antage, at det ene tandhjul drejer sig med konstant vinkelhastighed. Hvis tænderne så er som vist på planchen, så vil det andet tandhjul også dreje sig med konstant vinkelhastighed.

Den historiske baggrund er her interessant: Huygens kopierede i et manuskript fra 1678 nogle af Rømers tandhjulstegninger, der stammede fra 1674 og gav en kortfattet beskrivelse af sagen. Denne beskrivelse passer i alt væsentligt på den plance, vi viser her. På det tekstopslag, der hører til planchen, er de la Hire angivet som kilde. Både Rømer og de la Hire har holdt foredrag om emnet i Videnskabernes selskab i Paris. Rømer beskrev sagen i 1674 og de la Hire udgav en bog med sin beskrivelse i 1695. Leibniz meddeler, at Rømer kom først. Den franske tekst, der hører til planchen fylder 5 tætskrevne sider A4.

Til venstre på billedet ser man John Harrisons ristpendul. Formålet er at gøre pendullængden uafhængig af temperaturen. Tegningen er nydelig, men man kan ikke se hvordan det virker. Sammenlign med billedet i "Mere" under 1727 John Harrison. Under mit arbejde med encyklopædiens plancher er jeg tit stødt på fejl af denne type. Jeg tror det skyldes dårligt samarbejde mellem tegner og historiker på den ene side og videnskabsmand på den anden. Denne kløft mellem "de to kulturer" viser sig tit, også i vore dage. Jeg ved ikke hvad de to andre genstande på billedet er for nogen.
Øverst ses til højre et detaljeret kort over Månen, og til venstre på den lille tegning ser man, hvordan man nær halvmåne kan se Solen skinne på en bjergtop lige over den mørke del af Månen. Bagefter kan man så beregne bjergets højde. Nederst til venstre ses Månen med sin skygge og til højre et astronomisk instrument. Det ser ud som om Jorden er i midten, og kredsen med månedernes navne må vel være ekliptika. Jeg kan ikke regne formålet ud.

Jeg har ikke altid kunnet finde frem til de tekstsider, der hører til hver enkelt planche. Derfor har det været svært at foretage en faglig vurdering af plancherne.

Der er to emner fra denne hjemmeside, som dækkes udførligt med plancher. Der er astronomi og ure.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.