Forside Søgning Brugsanvisning Liste

Biografi af Johann Schweiger


Johann Schweigger
1779 - 1857

Schweigger var en tysk fysiker og kemiker. Han forsvarede sin disputats ved universitetet i Erlangen i Sydtyskland og arbejdede nogle år som gymnasielærer. Han blev senere ansat ved Polyteknisk Læreanstalt i Nürnberg og ved universitetet i den tyske by Halle.

I 1811 foreslog han med held navnet Chlor (på dansk klor) for det stof, som Humfrey Davy identificerede som et grundstof i 1810.

I juli 1820 fik han tilsendt Ørsteds artikel om hans opdagelse af elektromagnetismen. Ørsted brugte et meget stort voltaisk element for klart at kunne dokumentere elektromagnetismen. Schweigger konstruerede på den baggrund et apparat, som kunne gøre udslag for strømme, hvis styrke jeg skønner var noget i retning af 1% af den strømstyrke, som var nødvendig for Ørsted. Han publicerede en artikel om det den 16. september 1820, altså kun 2 måneder efter at Ørsteds artikel var udkommet. Vi beskriver Schweiggers apparat i vores Mere, vælg liste foroven.

Ørtsteds og Schweiggers artikler inspirerede en række fysikere til i de følgende år at arbejde videre med elektromagnetismen.

Herunder viser vi forsiden af det tidsskrift, hvor Schweiggers artikel blev publiceret.





Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.