Forside Søgning Brugsanvisning
Ind til listen:

Hippolyte Fizeau, 1819 - 1896


Hippolyte Fizeau
-som han så ud i 1883

Hipplyte Fizeau var en fransk fysiker, der var kendt for sine optiske eksperimenter. På hans tid var lysets hastighed kun bestemt ved astronomiske iagttagelser, der er link for oven. Fizeaus eksperimentelle bestemmelse af lysets hastighed foregik i 1849. Den igangsatte en række forsøg med måling af denne hastighed som til slut førte til Einsteins relativitetsteori.

Fizeaus bestemmelse af lyshastigheden foregik på den måde, at han sendte en smal lysstråle ind mellem tænderne af et hurtigt roterende tandhjul. 9 km væk ramte lysglimtene et spejl, der sendte dem tilbage mod tandhjulet. Fizeau målte så en rotationshasighed af tandhjulet, som medførte at et lysglimt blev standset af tanden ved siden af det tandmellemrum, som det blev sendt af sted gennem. På denne baggrund kunne lysets hastighed beregnes. I vores "mere" beskriver vi eksperimentet mere udførligt, der er link for oven.

I 1845 tog Fizeau sammen med J.B.L.Foucault det første første fotografi af Solen. På samme tid påviste de at lyset bevæger sig langsommere i vand end i luft.

Eiffeltårnet blv bygget i slutningen af 1880 - erne og det blev åbnet for publikum i 1889. På det tidspunkt hædrede man 72 videnskabsmænd ved at anbringe deres navne på Eiffelårnet. Blandt disse var Fizeau, og han var den eneste, der levede på det tidspunkt.

Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.