Forside Søgning Liste

Biografi af John Michell, 1724 - 1793

Der findes ikke noget billede bevaret af Michell, men han beskrives som en lille, tyk mand. Han var ikke berømt i sin samtid og var stort set ukendt frem til 1970-erne, hvor man opdagede at Michell havde forudset eksistensen af "sorte huller", dvs. himmellegemer med så stor masse, at de ikke kan udsende lys.

Michells far var præst, og Michell fik selv samme uddannelse. Ikke desto mindre fik han tidligt tilknytning til Cambridge University. Her publicerede han et arbejde om magnetisme. Han ansøgte uden held om fast tilknytning til universitetet og om at blive "Astronomer Royal".

I 1760 offentliggjorde Michell en stor artikel inspireret af de store jordskælv i Lissabon i 1755. Her introducerede han den ide, at et jordskælv spreder sig som bølger nede i Jorden. Han kunne bedømme både hvor epicentret og hypocentret lå. Epicentret er jordskælvets centrum på jordoverfladen og hypopcentret er centret nede i Jorden.

Som 43 - årig blev han udnævnt til sognepræst ved St. Michaels kirke i Thornhill, nær ved Leeds i England, og han beholdt denne stilling ind til han døde. Hans videnskabelige arbejde fandt altså sted sideordnet med hans arbejde som præst



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.