Forside Søgning Liste

Georgius Agricola

1491 - 1555

Georgius Agricola

Agricolas fødenavn var Georg Bauer. Han blev født i Glauchau i Tyskland, og efter en videregående uddannelse blev hans navn latiniseret. Han var geolog og arbejdede især med forekomster og udvinding af metaller, sideordnet med at han var stadslæge og borgmester. Han skrev i 1540-erne to bøger: "De natura fossilium" om mineralogi og "De ortu et causis subterraneorum " om bjergartslære. Men hans hovedværk blev "De re metallica" om minedrift og smelteværksindustri, et kæmpeværk, der først udkom i hans dødsår. Oversættelsen til engelsk fylder, med en del kommentarer, 638 sider. Eksempler på indholdet af dette værk beskrives i "Mere", og her giver vi flere biografiske oplysninger om Agricola.

Da Agricola var 20 begyndte han at studere ved universitetet i Leipzig, og tre år senere fik han en universitetsgrad. I 1520 blev han rektor for en skole i Zwickau. Her var en af hans medarbejdere Johannes Förster, som også er kendt som Luthers samarbejdspartner i arbejdet med at oversætte Biblen. Senere blev Agricola ansat ved universitetet i Leibzig, og fra 1524 til 1526 studerede han i Italien. I 1527 blev han ansat som stadslæge i byen Joachimsthal i Böhmen. Denne lille by ligger i Erzgebirge, dengang anset for det mineralrigeste område i Centraleuropa. Her studerede han mineralogi, og selv om han senere forlod egnen, erhvervede han her grundlaget for den omfattende viden, som senere udmøntede sig i hans forfatterskab.

Agricola var sandsynligvis gift to gange. Han havde en række børn.

Selv om han levede tæt på reformationen, både i tid og sted, afviste han den stædigt og forblev katolik hele sit liv. Han havde ingen respekt for Luther, hvis latin var dårligt, og som henvendte sig til masserne på en efter Agricolas mening primitiv måde. På trods af hans katolicisme blev Agricola i 1546 udnævnt til borgmester i Chemnitz, en by der "sydede af militant protestantisme".

"De re metallica" er et fantastisk værk. Den engelske oversættelse fra 1912, som vi benytter, fylder, med en del informationsrige fodnoter, 638 sider. Oversætterne er Herbert Clark Hoover og Lou Henry Hoover. Herbert Clark Hoover var mineingeniør og blev præsident for USA fra 1929-1933. Hans kone Lou Henry Hoover var geolog og uddannet i Stanford som den eneste kvindelige geologistuderende. (-Noget tilsvarende kunne George Bush og hans kone ikke have præsteret!). I deres forord skriver oversætterne, "det, at Agricola indtog en meget betydningsfuld plads i den vågnende erkendelse af den store betydning af lærdom, vil ikke blive betvivlet af andre end dem, der vurderer udviklingen af naturvidenskab som langt mindre betydningsfuld end religion, politik, litteratur og kunst."

Agricolas mest betydningsfulde værk var "De re metallica". Herunder viser vi den pompøse titelblad i værket.

Her følger den latinske tekst i oversættelse:
Georgius Agricolas 12 bøger om minedrift, i hvilke opgaverne, redskaberne, mekanismerne og desuden alle betragtninger vedrørende minedrift ikke alene fremragende beskrives, men også placeres således for øjnene gennem billeder anbragt på de rigtige steder med benævnelser på latin og tysk, at de ikke kan fremføres bedre.

Samme persons bog

om de underjordiske livstegn undersøgt af forfatteren, med forskellige angivelser til smukt at vise hvad der i værket er berørt. Den er udgivet/trykt i Basel i 1556.

Den stil "De re metallica" er skrevet i, er nøgtern, saglig og ligefrem. Det er i dag en fornøjelse at læse i værket, i hvert fald i den engelske oversættelse. Det består af 12 bøger, som handler om følgende emner:

  1. Minearbejdere og mineingeniører
  2. Arbejdsforhold og lokalisering af miner
  3. Beskrivelse af malmårer
  4. Mineområder
  5. Mineskakter og minegange. Opmåling og planlægning
  6. Værktøj, pumper, ventilatorer, hejseværker, sygdomme
  7. Metalsammensætning
  8. Udvinding af metalmalme
  9. Udsmeltning af metaller
  10. Adskillelse af udsmeltede metaller
  11. Udskillelse af sølv fra kobber og jern
  12. Opløsninger

Agricola skriver også flere steder om minearbejdernes helbred. Når man skulle lave minegange i hårde klipper, brugte man undertiden bål inde i gangen for at mørne klipperne. Det gjorde det naturligvis vanskeligt for arbejderne at trække vejret. Man ordnede det på den måde, at arbejderne antændte bålet ved arbejdstids ophør fredag aften, og de gik så ikke ind i gangen igen før mandag morgen. Det skriver Agricola faktisk, selv om de næppe havde lørdagsfri dengang!

Alle emnerne er illustreret med træsnit, der i mange tilfælde er så indholdsrige, at en beskrivelse ikke indeholder meget nyt. Se i vores "Mere" for at se eksempler. Her slutter vi med et eksempel på, hvordan Agricola skriver.

Dengang som nu var der mennesker, der benyttede en ønskekvist, når de skulle finde malmårer. Vi gengiver her en del af det, som Agricola skriver om at benytte en ønskekvist til at finde malmårer nede i jorden:

"Der er blandt minefolk mange påstande om den todelte kvist," (på dansk "ønskekvist") "for nogle siger, at den er af største værdi, når man skal finde malmårer, mens andre benægter dens betydning. Nogle af dem, som håndterer og bruger en ønskekvist, skærer først en todelt kvist af en hasselbusk med en kniv, for denne busk betragter de som mere effektiv end alle andre, når man skal afsløre malmårer, især hvis hasselbusken selv er er opvokset over en malmåre. Andre bruger forskellige slags ønskekviste til hvert metal, når de vil finde malmårerne. For de bruger hassel, når de skal finde sølv, ask til kobber, fyr til bly og særligt tin, og de bruger stænger af jern og stål, når de skal finde guld. Og alle tager den todelte del af kvisten i de knyttede næver, så fingrene vender opad, og spidsen af søgekvisten peger opad. Sådan går de tilfældigt rundt i bjergrige områder. Det siges, at i det øjeblik, de sætter deres fødder over en malmåre, så vil kvisten straks dreje sig og sno sig, og ved denne opførsel afsløres malmåren; når de flytter fødderne igen bliver søgepinden straks ubevægelig."

Agricolas skepsis kommer til orde et par sider længe fremme, hvor han skriver:

"En magnet drejer ikke et stykke jern, den tiltrækker det direkte. Og en gnedet stykke rav bøjer ikke strået omkring sig, men trækker det hen til sig. Hvis kraften fra malmårerne var af tilsvarende natur som magneten og ravet, så ville ønskekvisten ikke dreje og sno sig, men blive trukket direkte nedad mod malmåren. Og med mindre styrken fra den mand, der holder ønskekvisten kunne modstå kraften fra malmåren, ville ønskekvisten blive trukket ned mod jorden. Eftersom dette ikke er tilfældet, må det nødvendigvis følge, at det er håndteringen af ønskekvisten, der får den til at sno og dreje sig."

Citaterne illustrerer, hvor sobert og ligefremt Agricola udtrykker sig.

Agricolas arbejder var af meget stor betydning for den voksende erkendelse af vigtigheden af øget naturvidenskabelig erkendelse.



Hvis du støder på et ord,
hvis betydning du ikke kender,
så søg på ordet.